Historien om Amfora krukker

Familien Moytsakis producerer krukker

AMFORA har handlet med familien Moytsakis siden 1994. Familien holder til i byen Trapsano på Kreta. Her har de deres værksted, hvor de gennem generationer har fremstillet terrakotta krukker. Ikke ret mange ting er ændret gennem årerne. 

Tingene foregår manuelt, alt bliver til i hånden og man kan ikke undgå at blive fascineret. De kan deres håndværk og de er stolte af det. Tassos Moytsakis er 2. generation, og sønnen Giannis er med i det daglige – det virker helt naturligt, at han skal fortsætte traditionen. 

Familien er vigtig og fylder meget. Tassos kone, Maria, står for det mere administrative. Der er kun 2 ansatte på værkstedet – det tager lang tid at blive god til at dreje, og de ansatte har været der mange år. Der skal 2 personer til for at dreje de helt store krukker – man kan betragte dem nærmest i timevis. Det er dygtige håndværkere.

Stemningen på værkstedet fascinerer 

Der er varmt på Kreta, og bygningerne er ganske primitive. Radioen kører, 2 personer sidder ved drejebænkene, der styres med fødderne. Leret er fugtigt, mørkegråt og hænderne er konstant i brug. Én efter en laves krukkerne, tages af drejebænken og placeres på den vogn der senere skal i ovnen. Ovnen er det eneste nye gennem alle årerne. 

En italiensk gasovn, hvor temperaturen kan styres præcist. Brændingen er uhyre vigtig for krukkernes holdbarhed – 1150 grader i godt 11½ time skal der til. Derefter tages krukkerne ud, stilles ud i solen og fyldes med vand. Der står de så nogle dage og nærmest “sætter” sig. Så tømmes de og står derefter minimum en måned i den bagende sol, og så er de for alvor klar til vores klima.

Krukkerne laves af chamotta ler 

Det er meget tæt i strukturen, og sammenholdt med den meget hårde brænding, bliver resultatet utroligt stærke og frostsikre krukker – de har en helt speciel glød, de har en særlig klang, de bliver lidt mørkere når de tages i brug, men de bliver aldrig røde – de patinerer og bliver smukke.

Amfora Instagram

Engros

Salg til butikker, indretnings- og havearkitekter - se B2B

Kontakt information

Ring til Christian på 2021 7313 for at aftale nærmere

Privatsalg

Kom forbi lageret efter aftale

Levering på Sjælland

Levering tirsdag i hver uge. Fragt kr. 350,-